Folkspraak stories: archive 2005 - 2007.

Nyw Nyw Auto

Nyw Nyw Auto

God tidings! Ik ha nu min autostyrorkunde (licenc)!
Dis is min nywest auto. Ik ha wexeld ut min 96 Nissan Presea for dis lecker 97 Honda Logo. Ett is en manig kurter on' lejter auto ond ett is ser lejt to styre on' to parke. Ett ha en manig lytt'ler motor doch ett is unachted hastiger. Ett gebruk minder benzin euk. De setel av de styrer is 15cm heucher oven de strate als min Nissan. Darfor kann ik seje better de traffik. De greunfarv is leck'rer (netter) to mi als de swartfarv av de Nissan. Ett ha en ser avancerd CVT (kontinuerend varierbar transmission) speudbox. Dis CVT ha nen tandwylen. Instedd ha de CVT en metallisch drivrim. Darfor make min nyw Honda en ser fremd gelud. De motor lude gelik en elektrisch sywmaschine!

Min Fyrst Auto!

Min Fyrst Auto!

Ik ha keuped en auto. Indedad is ett de fyrst auto, di ha ik keuped. Ett is en 1996 Nissan Presea. Ett is swart-farvig ond ett ha en 1.5l motor ond automatisch speudbox. (ik wet nejt wat schuld dis word wese up Folksprak.). Dis modell av Nissan is seldsam uten Japan. Nissan will nejt ferkeupe officiel dis modell uten Japan, doch manig feralded gebruked autos ar exporterd unofficiel ut Japan to Nysewland ond ander tridwereldlanden. Dis dad is hel gerejtig (legal), doch de automakerfirma hat ett.
Dis auto kosted mi $2700 (ungefar €1420).
Nu mot ik lerne to autostyre. Ik ha nen autostyrlicenc.

Tank.

Midden in min hert
Drap mi de lycht fan din eugen.

Min luft ward swar.
Min will ward luft.

Midden in min liv
Drap mi de warmt fan din luv.

Stephan Schneider (C) 2006

De Anhalder’s Fører ov de Melkweg

Ferr dar utten, in de ne-fertekenet hinderlanden fan de onbelyvet end fan de western windung-arm fan de Melkweg ligg en lyttel ne-beahtet gell sonn.

Omlopend dat at en afstand fan om nientig-twe grottusand milen is en utterest onwehtig lyttel blaw-grøn stern, dats ap-stammig liv-wesen er so lustig enfaldig, dat de nuh tink, sifer-oren were en temlik infall.

Dat stern hav, oder better, haved - en swerighed, dat was dat: de meesten fan de lyden up het war onfro fyr temlik mannig fan de tid. Mannig losungen ward raden fyr dat swerighed, aver de meesten fan dat was hovedsaklik ov de bewegungen ov lyttel grøn paperen, wat is fremmed, alls at all ne de lyttel grøn paperen war onfro.

Erdber-mund

Hir folg en oversetting av In Extremo's "Erdbeermund":

Ik iss so wild for dain erdber-mund
Ik schrik so hard main lungs bekrenk
De kle hav uss en bedd makt for de erst nacht
Dar will ik wese in en dip dal en stern-mann

:Ik iss so wild for dain erdber-mund
Ik schrik so hard main lungs bekrenk
For dain wait laiv, du waiv:

De dags auten di for mi en tren-mer
Ik gav main best sommers tu hir
Nu leg befor mi de wait erdber dal
End latt de ald strat-hund see hu hi war

:Ik iss so wild…:

Du hav for mi dain rod mund spard
Du hav et so dip for mi beward
In de erdber-mund, up-an asch-grund

Dat Nemm Ik Lov (Folksprak Version 2006:0804)

  • Folksprak: Dat Nemm Ik Lov

    Werd ik bestemmet, wan ik frag?
    Lys ik, wan man lys mi?
    Nihts møte bestemme, tørfe frage all, selv kønne lyse:
    Dat nemm ik lov.

    Werd ik styret, wan ik genyt?
    Føl ik, wan man føl mi?
    Nihts møte styre, tørfe genyte all, selv kønne føle:
    Dat nemm ik lov.

    Werd ik ferraden, wan ik hel?
    Fertro ik, wan man fertro mi?
    Nihts møte ferrade, tørfe hele all, selv kønne fertroe:
    Dat nemm ik lov.

  • Deutsch: Das Nenne Ich Liebe

    Werde ich bestimmt, wenn ich frage?
    Höre ich zu, wenn man mir zuhört?

    Ny worden

    Hallo all,
    Ik hav updated min wordlist. Ji will sehe het, commentaren er ser welkomen!

    http://de.wikibooks.org/wiki/Folksprak/_Wortschatz

    De er de vandlungen to de enst fatung fan het:

    http://de.wikibooks.org/w/index.php?title=Folksprak%2F_Wortschatz&diff=143210&oldid=136765

    Ond de er de anwisungen ov we make Folksprak fra Fulkspræk:

    http://de.wikibooks.org/wiki/Folksprak/_Grammatik/_Phonologie

    Ond de er bispellen ov salik Folksprak-Fulkspræk oversettung:

    http://de.wikibooks.org/wiki/Folksprak/_Beispiele

    De hovedsid is:

    http://de.wikibooks.org/wiki/Folksprak

    Hei!

    Hei. Wat iss los hir menschen? All iss still! Tu make iu spreke ik frag iu - hu iss de wedder in iur land? In tydischland iss tu et kald, et regen end et iss windig! Nit gud! Grrr.

    Rapuncel

    Eins levde en mann ond en frau, di hadde wünschd lang fergeves for en jungling. Lang hopd de frau dat schuld Godd geve strax hirer beger tou hir. Dis lüde hadde en lüttel fenster an de rügg av der haus, wärfran kund en prachtig garden wese sejen, di was fülld mid de schönest bloume on’ kraude. Döch ett was omgeven av en höch mur, on’ nein hadd genoug moud om tou ingäe, fordat gehörd de garden tou en hex, di hadd gröt macht on’ di was befärd av de heil wereld. Ein dag, stond de frau an dis fenster on’ blickd innen de garden, on’ si saj en bloumbedd, di was planted mid de schönest rapuncel, on’ ett saj aut so fresch on’ gröün, dat ferlangd si for him, on’ si hadd de grötest beger om tou ete einig av him. Dis beger waxd eilk dag, on’ fordat wist si dat kund si nejt fatt einig av him, pÿnigd si sick on’ saj aut wÿt on’ mager.

    Knaublauk

    Ik hab funden mük sair interessant information up-an knaublauk up-an þe nett-sides ab Gernot Katzer. Her ik hab begonnen ůber-settend þe information up-an etymologia:

    Etymologia
    Þe Ängelisk word Garlic (Ald Ängelisk gārlēac) iss ain aigenboren Germanisk word maked fron twå bittkenes: Þe erest halb gar beþëud “speut”/"sper" und referir to þe punktlik laubes. Et iss cognat to Gottisk gaar und archaisk Þëudisk Ger, hwelk hab lebed ůber ainlig in som Þëudisk for-names sålk als min [sin! - Gernot].

    Syndicate content